Rådgivningen for unge
08 – 26
Rådgivningen for Unge
Unge skal have adgang til gode råd fra voksne, de stoler på – uanset om det handler om job, uddannelse, økonomi eller noget helt fjerde.
Rådgivning for Unge er et tilbud til unge på Nørrebro mellem 13-29 år, som har brug for støtte, sparring eller vejledning i hverdagen og i overgangen til voksenlivet. Her møder de unge voksne i øjenhøjde i en uformel ramme, hvor der er tid, nærvær og plads til deres spørgsmål. Rådgivningen varetages af medarbejdere fra NørreBrobyggerne, UU-vejledere fra Københavns Kommune og andre fagpersoner, som tilsammen sikrer en bred og kvalificeret rådgivning.
Vi hjælper blandt andet med:
- valg af uddannelse og job
- at skrive CV og søge job eller fritidsjob
- økonomi, gæld, ydelser og praktiske forhold i systemet
- ansøgning om pas, permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab
- trivsel, personlige udfordringer og relationer
- at finde vej videre til relevante tilbud og instanser
Vores rolle er at møde de unge dér, hvor de er, og tilpasse vores støtte til deres behov og situation. Vi arbejder fleksibelt og fungerer som bro mellem de unge og de instanser, der kan hjælpe dem videre.
Samarbejdspartnere
- UUV København
- Frak
- Fisken
- Københavns Kommune
- Klubben i Heimdalsgade 39
Kontakt
Shezeen Ahmed
91165522